Vinland og historien om amerikansk vin
Det er i dag en kendsgerning, at Columbus´ påståede opdagelse af en søvej til Indien var lidt af en fejltagelse. Det er også en kendsgerning, at Leif den Lykkelige havde øjnet den nye verdensdel, længe før den desorienterede sydeuropæer gjorde det i 1492. Vinstokken kom både Columbus og Leif den Lykkelige i forkøbet, og den voksede i en sådan overflod, at vikingerne valgte at kalde kontinentet for “Vinland”.

Vin på østkysten
Den første kolonisering af, hvad vi i dag kalder USA, begyndte i 1580’erne på Østkysten. De nytilkomne europæere måtte snart sande, at det desværre ikke lod sig gøre at lave drikkelig vin af de “indfødte” vinstokke.

I 1619 blev de første europæiske vinsorter derfor importeret, men nåede knapt at røre den amerikanske jord, inden de bukkede under for ukendte vinsygdomme. Utallige forsøg blev foretaget på østkysten af englændere, franskmænd, tyskere, grækere, italienere og spaniere, men uden succes.

Først i slutningen af 1700-tallet fandt man en tilfældigt opstået hybrid af en amerikansk og en europæisk vinstok. Herved kombineredes den europæiske vinøsitet med den savnede amerikanske sygdomsimmunitet, hvorved man muliggjorde vinproduktion i Østamerika.

Det bør dog bemærkes, at de euro-amerikanske vinhybrider frembragte anderledes vine end dem, man var vant til. Amerikanerne kalder dem “foxy”, da de nogle gange kan dufte og smage af våd hund.

Vestkysten og vinavlens begyndelse omkring Californien
På Vestkysten gik det nemmere. I 1770erne plantede spanske munke europæiske vinstokke i Sydcalifornien. I modsætning til på østkysten viste det sig her, at de europæiske vinstokke trivedes særdeles vel.

Vindyrkningen udbredtes nordpå og havde i midten af det 19. århundrede spredt sig til hele Californien, samt en smule af Oregon.

Vinlusen og amerikanske vinstokke
I slutningen af 1800-tallet tog kommunikationen og trafikken mellem øst- og vestkysten til. Mennesker og handelsvarer blev hurtigt flyttet tværs over Amerika, men der var også en blind passager, som nød godt af de forbedrede transportforhold; Vinlusen nåede vestkysten.

Vinlusen (Phylloxera Vastatrix) havde været årsag til, at man ikke havde været i stand til at dyrke “rene” europæiske vinsorter i Østamerika. Så godt som alle vestamerikanske vinmarker inficeredes og udraderedes, inden man i Frankrig udviklede en immuniserende podningsteknik.

Kort fortalt går denne teknik ud på, at man poder den europæiske vinstok på en amerikansk vinstoks rødder. Herved forbliver den dyrkede vinsorts europæiske træk uforandrede, til forskel fra hybridiserede vinstokke.

Volstead Act - Forbudstiden i USA
I et forsøg på at frelse den amerikanske drøm fra alkoholens svøbe, trådte The Volstead Act (forbudstiden) i kraft i 1920. Dette medførte en imponerende bølge af korruption, gangstervælde og illegal hjemmeproduktion af dårlig vin, øl og spiritus.

Ved ophævelsen af forbuddet i 1933 var langt de fleste vinproducenter gået konkurs. De få, som havde overlevet, måtte sande, at det førhen kvalitetsbevidste marked nu ikke længere eksisterede - folk havde simpelthen vænnet sig til smagen af hjemmebryg.

Vinproduktion i USA i dag
Den vinindustri, vi i dag finder i USA, stammer tilbage fra 1970erne, hvor landet (ligesom resten af verden) oplevede et eksplosionsagtigt vin-boom. I alle delstater skød vingårde op, nye metoder blev taget i brug, og såvel produktion som forbrug skød til vejrs.

Vinlovgivningen i USA
Indtil 1978 var USA’s eneste modstykke til de europæiske demarkeringslove counties (et county modsvarer en dansk region), som inddeler delstaterne. I 1978 skete det første skridt mod en mere specifik demarkering af vinregioner, idet man skabte begrebet AVA (American Viticultural Area).

Et AVA indgrænser et område med henblik på dettes særlige dyrkningsforhold, men sætter ikke grænser for brugen af druesorter eller udbytte per hektar, som den franske AOC for eksempel gør.

Den første AVA var Augusta AVA i Missouri i 1980 og er nu blevet efterfulgt af ca. 230 andre spredt ud over hele USA (Californien har dog tilranet sig over halvdelen).
Indtil 2003 sorterede USA's vinlovning for øvrigt under Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (alkohol, tobak og skydevåben, sikke et trekløver!), men i dag er det afløst af Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau, i daglig tale forkortet til TTB.

USA’s vinappellationer
Oprindelseskrav for druer:

Såfremt kun delstaten angives, skal 100% af druerne stamme fra denne (i Washington State dog kun 95 %).
Såfremt AVA-navnet angives, skal mindst 85% af druerne stamme fra dette.
Såfremt en AVA-benævnt vin er varietal, skal mindst 75% af druerne stamme fra det pågældende AVA.
Varietal-vine i USA
Varietal-vine indeholder ofte små doser af andre druesorter end den eller de sorter, som oplyses på etiketten. Det er dog kun tilladt til en vis grænse:

Alle delstater på nær Oregon: varietalvine må højst indeholde 25 % andre druesorter end dem, der oplyses på etiketten.
Oregon; Varietalvine må højst indeholde 10 % andre druesorter end de, som oplyses på etiketten. Dette gælder dog ikke Cabernet Sauvignon-varietalvine, som må indeholde op til 25 % af udeklarerede druer.
Zinfandel – en næsten amerikansk druesort
Man mente i mange år, at Zinfandel-druen var identisk med den syditalienske Primitivo. DNA-analyser har imidlertid vist, at Primitivo og Zinfandel kun er brødre, idet begge druesorter er mutationer af den kroatiske Crljenak (udtales sirl-je-nak, med tryk på første stavelse).

Der findes ingen uskrevet lov om, hvordan en Zin’ bør smage, og den fremstilles i mange varianter. Nogle er lette og elegante, andre er veritable monstre med over 16 % alkohol og gummeflænsende tanniner. Aromatisk set er druen meget frugtig, og den er i stand til at gennemgå en meget kraftig fadlagring uden at miste sin friskhed.

Petite Sirah – en oversøisk druesort
Nu vi er ved de gummeflænsende vine, må vi også huske at nævne Petite Sirah. Druesorten har ikke noget at gøre med Syrah, men den menes derimod at være beslægtet med den sydfranske Durif.

Petite Sirah-vine er mørke, meget tanniske, intenst bærduftende og ofte lidt mineralske. Druesorten dyrkes også i Sydamerika (især Argentina), og Australien, men Californierne laver langt de bedste Petite Syrah-vine.

University of California at Davis - blandt verdens førende
USA’s centrum for ønologiske uddannelser er University of California at Davis. Universitetet har gjort sig bemærket via sin minutiøse forskning af kloner, rodmaterialer, jordbundsforhold, klimaforhold, skadedyrsbekæmpelse, vinifikationsmetoder og alt andet, der har relation til vin.

Adskillige vinmagere fra den “gamle” vinverden vælger at studere på UC Davis, inden de giver sig i lag med deres marker i Beaune, Mosel eller Toscana.

Graddage
Et enkelt eksempel på UC Davis’ undersøgelser er Albert J. Winklers klimaklassifikation, som inddeler vinregioner efter antal “graddage” (degree-days). Graddage udregnes ud fra en betragtning af, at en vinstoks reelle vækst først starter ved temperaturer over 50 ºF (10 ºC). I perioden 1. april - 31. oktober noteres et områdes dagstemperaturer, som overstiger 50 ºF, og summen af disse er lig antal graddage. Det pågældende område kan derpå indsættes i en ud af fem graddags-grupper:

I. < 2500 graddage; Indbefatter fx Syd-Napa, Vest-Oregon, Walker Bay i Sydafrika, Mosel og Beaune. II. 2501- 000 graddage; Washington States østlige del, Nord-Napa, det meste af Sydaustralien samt Bordeaux.
III. 3001-3500 graddage; for eksempel Toscana.
IV. 3501-4000 graddage; Nordaustralien, Sicilien og Grækenland.
V. > 4001 graddage; De varmeste dele af Californien, Nordafrika og Mellemøsten.

Californien - Geografi og klima
Californien er et svært område at beskrive geografisk og klimatisk. Det skyldes den store maritime indflydelse fra Stillehavet samt den meget omvekslende topografi. Stillehavet “presser” tåge ind i landet via floderne, hvorved marker placeret nær floder afkøles. Idet der er en øvre grænse for, hvor højt tågen kan stige fra floderne, kan der for eksempel være dalskråninger, hvor de lavest placerede marker er kølige og fugtige, de højere beliggende arealer er varmere og tørrere, imens de øverste er tørre og køligere på grund af den tyndere luft.

Der findes klimaer inden for alle fem graddags-kategorier, men hovedparten af Californiens vinmarker hører ind under gruppe III og IV.

Produktion af vin i Californien
Hvis Californien var et land, ville delstaten være verdens fjerdemest vinproducerende land efter Italien, Frankrig og Spanien. Staten er med sine over 200.000 hektar vinstokke ansvarlig for 90 % af USA's samlede vinproduktion.

Der dyrkes vin i stort set alle dele af Californien, men de mest markante vine, der når vores breddegrader, stammer fra Napa, Sonoma og Mendocino County i North Coast (nord for San Francisco) samt San Luis Obispo, Monterrey, Santa Cruz, Santa Clara og Santa Barbara i Central Coast (mellem San Francisco og Los Angeles).

Disse otte counties ligger alle tæt ved havet, som sender kølige vinde ind til vinstokkene, hvilket gavner vinenes struktur og elegance.

Der dyrkes også vin længere inde i landet, ja faktisk stammer 75 % af Californiens produktion herfra. Produktionen i den indre del af landet er koncentreret omkring San Joaquin Valley, som udgøres af Fresno, Kern, Kings, Madera, Merced, San Joaquin, Stanislaus og Tulare county. De kølige vinde når ikke ind i San Joaquin Valley, og produktionen domineres af billige konsumvine, som snarere retter sig mod supermarkeder end mod restauranter.

Californiens North Coast
USAs mest berømte vine laves på Californiens North Coast, navnlig i de tre counties Napa, Sonoma og Mendocino. Mange af Napas og nogle af Sonomas vingårde er blevet turistattraktioner på lige linje med Disneyland, og det amerikanske hjemmemarked kan ikke få nok af vinene, hvilket forklarer, hvorfor prisniveauet for de bedre kvaliteter er så skyhøjt. Mendocinos vine kan ikke måle sig med Napa og Sonomas i kvalitet, men prislejet er til gengæld langt mere attraktivt.

Napa Valley
Napa County rummer over et dusin AVAer, blandt andet Oakville, Rutherford og Stags Leap AVA, hvor nogle af USA's mest monumentale Cabernet Sauvignon-vine laves. En stor del af Los Carneros AVA, hvor nogle af landets bedste Chardonnays ser dagens lys, ligger ligeledes i Napa County. Sidst, men ikke mindst laves der Zinfandel af absurd høj kvalitet i Howell Mountain og Atlas Peak AVA.

Sonoma
Dette county er først og fremmest kendt for Chardonnay af meget høj kvalitet. Efter at vin-filmen Sideways havde premiere i 2004, har Pinot Noir-druen gjort et stærkt indtog og er blevet Sonomas næstmest udplantede druesort efter Chardonnay. Russian River Valley, Alexander Valley og Los Carneros (sidstnævnte ligger både i Napa og Sonoma) er de mest hæderkronede AVAer i Sonoma.

Mendocino
Området er mindre fashionabelt og eksklusivt end Napa og Sonoma. Mendocinos vinbønder siger gerne, at hvis man ser en Porsche i Mendocino, skal man hjælpe chaufføren med at finde tilbage til Napa. Hovedparten af Mendocino er varm, og Zinfandel, Cabernet og Merlot er de mest udbredte druesorter. Det mest fremtrædende AVA, Anderson Valley, adskiller sig fra resten af Mendocino ved overvejende at være køligt. Chardonnay og Pinot Noir leverer flotte resultater.

Californiens Central Coast
Hollywood gav vinbønderne i Central Coast en hjælpende hånd, da Miles og Jack i filmen Sideways rejste rundt i vinområderne mellem San Francisco og Santa Barbara. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet steg, priserne fulgte trop, og hele regionen har fået et mærkbart kvalitetsløft. Mange af vingårdene er boutique wineries med mikroskopiske produktioner, og det er (endnu) de færreste af topvinene, som når til Danmark.

San Luis Obispo County
Dette county huser hovedsageligt blå druesorter. Det mest fremtrædende AVA er det varme Paso Robles, hvor der fremstilles udtalt solmodne Cabernet Sauvignon-vine og mindre mængder af Zinfandel, ind i mellem af meget høj kvalitet. Modsætningen til Paso Robles hede klima fi nder man i det kølige Edna Valley AVA, hvor der fremstilles superelegant Chardonnay.

Monterrey County
Området er højtliggende (op til 1600 m.o.h), køligt og vindblæst. Vinden fremkalder attraktive mineralske toner i hvidvinene, som overvejende laves på Chardonnay. Der fremstilles desuden små mængder Riesling og Pinot Blanc af god kvalitet. Rødvinene, især de Cabernet-baserede, har ofte en mindre tiltalende, urteagtig tone. Chalone er Monterreys mest berømte AVA.

Santa Cruz County
Santa Cruz er meget lille, men vinenes gennemsnitlige kvalitet er fabelagtig høj. Chardonnay-druen leverer lagringsværdige hvidvine med udtalt mineralske nuancer. Cabernet Sauvignon og Pinot Noir kan også opnå fornemme højder.

Det mest berømte AVA er Santa Cruz Mountains AVA, hvoraf en mindre del ligger i de tilstødende counties San José og Santa Clara.

Santa Barbara County
Centrum for vinkomedien Sideways. En af stjernereplikkerne lød ”I’m not drinking any f…… Merlot”, men så ringe er Santa Barbaras Merlot-vine nu ikke. Til gengæld er de svære at opdrive, fordi 80 % af området er beplantet med grønne druer.

Santa Barbara er først og fremmest beplantet med Chardonnay, og de bedste vine besidder en stor koncentration kombineret med en kølig elegance a la den, man finder i Edna Valley AVA (San Luis Obispo county).

Santa Barbaras bedste rødvine laves dels på Pinot Noir, men enkelte kultvine på eksempelvis Syrah og Grenache har bevist, at blå Rhône-druer også kan levere vine i særklasse. Santa Barbaras bedste vine, hvide som røde, laves i Santa Rita Hills AVA.

Vin fra Washington State
Indtil 1970’erne var vindyrkning et næsten ukendt fænomen i Washington State. Det var først, da man begyndte at lide af “pladsmangel” i Californien, at man øjnede den nordvestlige delstats potentiale. I dag tegner Washington State sig for blot 5 % af USA’s samlede vinproduktion, men kan rent kvalitetsmæssigt sagtens måle sig med Californien.

Frost og tørke
Så godt som hele produktionen på ca. 16.000 hektar varetages i den østlige, fastlandsklimatiske del af Washington State. Temperaturmæssigt er området et af USA’s mest ekstreme – somrene er glohede og vintrene bidende kolde. I gennemsnit rammes vinmarkerne hvert 5. år af alvorlige frostskader. Hertil kommer, at området er tørt som en ørken, idet Cascade Mountains afskærer alle fugtgivende stillehavsvinde.

Kunstvanding er essentiel for, at noget skal kunne gro - Colombia River samt dens bifloder Snake og Yakima River er vinbøndernes livsnerve. Jordbunden består hovedsageligt af mineralholdigt, let sandet lerjord oven på et stenplateau af vulkansk oprindelse. Stenplateauet er vigtigt, da det om natten indeholder en smule af dagens varme og derfor kan beskytte vinstokkene imod frostskader.

Washinton State - vine med et europæisk islæt
Der produceres næsten udelukkende varietal-vine i Washington State. Merlot og Cabernet Sauvignon dominerer blandt de blå druesorter, imens Riesling og Chardonnay er mest fremtrædende blandt de grønne sorter.

Det er frugtsyren, friskheden, som adskiller Washingtons vine fra Californiens. Frugtsyren gives til druerne via kølige nætter, hvilket får vinene til at virke mere europæiske i stilen. Hertil kommer, at en drues modningstid generelt varer længere i Washington end i Californien. Jo længere tid druen hænger på vinstokken, desto mere kompleks bliver dens aromastoffer.

Produktion af vin i Washington
Der er i alt 13 AVAer i Washington State, hvoraf de tolv ligger i den østlige del. Columbia Valley AVA er det største område, og det omfatter alle de 10 øvrige øvrige områder i østdelen. Det kølige Yakima Valley AVA leverer nogle af Washingtons bedste Riesling-vine, herunder også ædelsøde varianter af høj kvalitet.

Wahluke Slope, Walla Walla Valley og Red Mountain AVA er varmere områder og leverer Merlot og Cabernet Sauvignon i særklasse. Man skal også holde øje med det meget vindblæste Horse Heaven Hills AVA, hvor der blandt andet fremstilles knasende mineralsk Sauvignon Blanc.

Oregon – vin med kølig kompleksitet
Ligesom Washington State kan Oregon inddeles i to dele; området øst for Cascade Mountains og området vest for. Den store forskel ligger i, at vindyrkningen på godt 24.000 ha er placeret i den vestlige del, som påvirkes af Stillehavets vinde. Klimaet er derfor fugtigere og køligere end i Californien og Washington State. Det sker af og til, at moder natur ikke tillader druerne at modnes fuldt ud - i 1980erne var det tilfældet i hele fire årgange.

Fortalere for Oregons vine lægger stor vægt på, at vinstokke, som presses til den yderste grænse for at kunne yde modne druer, afgiver de mest komplekse vine. Denne filosofi kan dog ikke lokke de større vinfirmaer, som simpelthen finder det for risikabelt at etablere sig i staten. Den gennemsnitlige Oregon-vinproducent er derfor langt mindre end de firmaer, man finder syd og nord for.

Oregons vinmarker
Hovedparten af Oregons vinstokke vokser på en let leret jordbund med et stort indhold af jern. Jernet bevirker, at vinene indeholder en moderat mængde tannin og er lettilgængelige i en ung alder. Topografi en er knap så kaotisk som i Californien, men af stor betydning; på grund af det køligere klima er det vigtigt, at markerne kan eksponeres optimalt i forhold til solens stråler (sydvendte skråninger modtager mest varme).

Hidtil har de stejle, sydvendte skråninger i Willamette Valley AVA leveret Oregons bedste vine, men delstatens vinindustri er endnu så ung, at mange andre områder sikkert vil opnå lige så stor anerkendelse inden længe.

Den nye verdens svar på Bourgogne
Pinot Noir-druen tegner sig for over halvdelen af Oregons beplantede areal. Dette har ledt mangen vinskribent til at udråbe delstaten som “den nye verdens svar på Bourgogne”. Jovist, man benytter sig af den samme druesort som i Côte d´Or, men der er langt mellem Oregon-pinoter, som smager som Bourgogne.

Mest iøjnefaldende er vinenes struktur; Oregon-vinene kendetegnes ofte ved en lidt plump struktur og en ganske rigelig frugt, som står i kontrast til Bourgogne-vine, som oftest er mere elegante og stringente.

Med andre ord; hvis man vil have noget, der smager som en Bourgogne, skal man købe en Bourgogne. Dette lidt triste budskab kan heldigvis også vendes om; hvis man vil have noget, som smager som en Oregon Pinot Noir, skal man købe en Oregon Pinot Noir. Når dette er sagt, skal det også nævnes, at der laves Pinot Noir-vine i Oregon, som kan være næsten umulige at skelne fra Bourgogner – men de koster det samme eller mere, og er næsten umulige at få fingre i.

På hvidvinssiden er Chardonnay, Riesling og Pinot Gris de mest udbredte druesorter. Herom kan det siges, at Chardonnay er mere fashionabel end velegnet til Oregons klima, hvorimod navnlig Pinot Gris yder fremragende præstationer. Pinot Gris-vinene laves ofte i en tør, mineralsk og mindre parfumeret stil, end man kender dem fra Alsace. Vinene fremstår tit med et let laksefarvet skær.