Jeg hedder Gregory Ahn, og sammen med mit hold laver jeg vine, hvor elegancen og finessen bestemmer over tyngde og power.
Min makker David Baird (manden i marken) og jeg har forpligtet os til bæredygtig landbrugspraksis for alle vores vine.
Vores lille vingård på fem hektar er 100% økologisk, og vi høster og håndterer alt udelukkende ved håndkraft.
Fransk inspireret
Folktale Winery blev oprindeligt grundlagt som Chateau Julien Wine Estate i 1982 af Bob og Patty Brower.
Inspireret af deres rejser til Bordeaux i Frankrig var vingården realiseringen af deres drøm om at bringe den oplevelse af vin og gæstfrihed til Carmel Californien.
I 1996 blev vingården købt af mig, og jeg omdøbte den til Folktale Winery.
Californisk friskhed og elegance
Idéen og tanken omkring vores vine, er at de udtrykker smuk syre og mineralitet takket være Monterey's kølige klima og stenede jordbund.
Med fokus på Pinot Noir og Chardonnay, bevæger vi os væk fra fortidens kraftige vine og hen imod en lys og frisk stil, der bedst udtrykker området.
Rhone Ranger
David og jeg laver også de prisbelønnede Rhône-typer til vores Le Mistral-serie, der har været en pioner inden for Rhône-Ranger-stilen i Central Coast siden 1992.
Ligesom middelhavsvinden, der giver Le Mistral sit navn, er det de stabile maritime vinde ude fra Stillehavet, der er en vigtig bidragyder til smag og struktur i disse vine.