Det har altid været min største drøm at have min egen vingård.
Jeg kommer fra en slægt af vinbønder, og sammen med mine egne børn udlever vi drømmen ved at lave Champagne fra vores egne marker.
Jeg hedder Pascal Walczak, og i 1973 begyndte mit livs eventyr ved, at jeg etablerede min egen vingård her i det sydlige Champagne kaldet Cote des Bar.
Siden da er vores vingård vokset og i dag dyrker vi i alt 10 hektar med vinmarker i Riceys.
I 2011 fik jeg følgeskab af mine sønner Sébastien og Aurélien, der siden, de blev færdige med deres studier, har været med til at styrke og forbedre kvaliteten i markerne og kælderen.
Bæredygtighed og finesse
Vi arbejder bevidst med fokus på bæredygtighed i markerne, og derfor bruger vi ingen sprøjtemidler.
I kælderen har vi et godt udvalg af tanke af forskellige størrelser, hvilket gør os i stand til at holde druerne fra flere af vores parceller separate.
Det gør at vi selv kan styre hvordan udtrykket skal være i hver af vores cuvéer. Nogle af vinene laver vi i egefade for at bringe fylde og finesse til vores vine.
Vi er en såkaldt Récoltant Manipulant (RM), hvilket betyder, at vi bruger vores egne druer til at lave vores vine.